Introduktion

Tiende sæson af Miniature i Tune afholdes

10. – 14. juli 2017 på Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve, Danmark

Velkommen til sommerkurset

Miniature i Tune 2017

Det er en stor glæde for os at byde velkommen til Miniature i Tune, et sommerkursus for folk, der holder af at lave deres miniaturer selv og kan lide håndværksmæssige udfordringer.

Som de nye arrangører vil vi gøre vort bedste for at føre denne enestående tradition videre. Vi vil fortsætte med at prioritere en høj standard indenfor lærergruppen, og at det også skal være en hyggelig og inspirerende uge for alle jer, der deltager.

I 2017 har vi  inviteret disse internationalt anerkendte miniaturekunstnere til at undervise:            Bill Robertson fra USA, Jamie Carrington og Jens Torp fra England, Tine Krijnen fra Holland,  Valeria Bonomi fra Italien og Jeffry Antonis fra Holland. Hver lærer tilbyder et tredages kursus og et todages kursus. Undervisningen foregår på engelsk.

Sommerkurset finder sted i grønne omgivelser på Tune Kursuscenter, der drives af Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Se flere oplysninger om lærerne og kursusstedet på www.miniatureitune.dk eller www.miniatureitune.com.

Har du, efter at have læst her på siden, brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os:
Kursusindhold og kontakt til lærerne: email: hanna@hannashave.dk eller tlf: 50501505 -bedst aften.
Tilmelding, betaling og ophold: Kirsten email: miniatureitune@hotmail.com

Mange venlige hilsener
Arrangørerne
Hanna Maria Clement .

tk-3wPraktiske oplysninger

Valg af kurser
Hver deltager vælger ved tilmeldingen et A-kursus på 3 dage og et B-kursus på 2 dage. Da nogle kurser forventes at blive overtegnet hurtigt, bedes du angive 1., 2. og 3. prioritet for både A-kursus og B-kursus. Der bliver ført ventelister, så evt. frameldinger kan give plads på et højere prioriteret kursus.

Indkvartering
Indkvarteringen sker på Tune Kursuscenter beliggende tæt ved Greve Landsby og Tune ca. 30 km. fra København og ca. 30 km. fra Kastrup Lufthavn. Det er en køn gammel ejendom, men fuldt moderne indrettet. Langt de fleste værelser er eneværelser med eget bad og toilet, men der er enkelte dobbeltværelser, ligeledes med eget bad og toilet. Der er rummelige værksteder, konferencerum, foredragssal, dagligstue og spisesal. Alle indendørs arealer er røgfri. Bygningerne har mange trapper og er ikke egnede til kørestolsbrugere.

Ankomst- og afrejsetidspunkter
Vi starter med velkomst mandag den 10. juli 2017 kl. 9.30 i Aud.1.
Kurserne varer fra mandag kl. 10 til fredag den 14. juli 2017 kl. 16. Vi slutter med en udstilling af vore frembringelser fredag kl. 16-17, og tager derpå afsked med hinanden i Aud. 1.
Hvis du ankommer om søndagen, kan du blive indkvarteret fra om eftermiddagen. Søndag serveres middag kl. 18.
Værelserne fraflyttes fredag senest kl. 9.30, med mindre du har købt ekstra overnatning til lørdag. De, der overnatter til lørdag, fraflytter værelset umiddelbart efter morgenmad lørdag.

kCKdXJDagens forløb
7.30 – 9.00 Morgenmadsbuffet
9.00 – 13.00 Kursus
11.00 – 11.15 Kaffe/te
13.00 – 14.30 Frokostbuffet m. isvand og kaffe
14.30 – 18.30 Kursus
16.30 – 16.45 Kaffe/te m. brød
19.00 Middag 2 retter m. isvand
Aften Selvbetjeningskaffe og te i dagligstuen
Aften til 22.00 Værkstederne er åbne for frivilligt arbejde

Pris
Prisen for deltagelse er 5.770 kr., hvilket dækker undervisning, kost og logi fra mandag den 10. juli kl. 10 til fredag den 14. juli kl. 17. Betaling for materialer varierer fra kursus til kursus og betales til læreren. Det er muligt at købe ekstra kost og logi før og efter kurserne. Priserne fremgår af tilmeldingsblanketten.

Betaling
Tilmelding og optagelse på de valgte kurser accepteres mod betaling af 500 kr., som ikke refunderes ved framelding. Betaling af det resterende beløb skal ske senest 1. maj 2017. Betaling overføres til Miniature i Tunes konto, som anført på tilmeldingsblanketten.

Framelding
Ved framelding inden 31. april 2017  refunderes hele kursusprisen med undtagelse af de 500 kr. i forudbetaling. Ved senere framelding refunderes ikke. Men pladsen kan, hvis det er muligt sælges til en anden. Kontakt arrangører hvis du er i tvivl.

Aflysning
Hver underviser har betinget sin medvirken af et minimumsantal deltagere. Såfremt antallet af tilmeldte deltagere til den enkelte lærers kurser ikke overstiger dette minimumsantal den 1. maj 2017, vil denne lærers kurser blive aflyst.

Aftenaktiviteter
kostald-wOm aftenen er der flere muligheder at vælge imellem – arbejde videre, blive underholdt eller slappe af.
Værkstederne er åbne for deltagerne (uden lærer) indtil kl. 22.00, eller efter nærmere aftale.
Vi vil tilbyde underholdning i form af foredrag, marked og udstilling.
Markedet tirsdag aften er med indbudte udstillere og de elever og lærere, som ønsker at sælge noget af egen tilvirkning. Hvis du allerede nu ved, at du vil sælge på markedet, så skriv det på tilmeldingsblanketten. Hvis du bestemmer dig til det senere, skal du bare tage det med. Onsdag aften udstiller vi de miniaturer, vi har frembragt på det netop afsluttede 3-dages kursus.
Hver aften er der mulighed for at samles i ”Kostalden”, som er en stor dagligstue, hvor vi kan udveksle dagens oplevelser over en forfriskning fra selvbetjeningsbaren.
Når undervisningen slutter fredag kl. 16, skynder vi os at udstille vore frembringelser kurserne og derpå tager vi afsked med hinanden i foredragssalen.
Hvis du ønsker at få dine fotografier fra opholdet på hjemmesiden, kan du sende dem til webmaster Kaj på kaj.rasmussen@gmail.com

Comments are closed.